Under ungdomsoprøret fandtes forskellige grupperinger, som sammen samlede sig i et fælleskab. Der kunne sagtens bo folk fra alle grupperinger i samme kollektiv. Forskellen på deres titler havde blot noget at gøre med handling, opførsel og attitude. 

 

Studenterne

Ungdomsoprøret blev også kaldt studenteroprøret, som selvfølgelig hænger sammen med, at
størstedelen af oprørerne bestod af studenter. Den studerende ungdom var på dette tidspunkt specielt inspireret af marxismen, som netop i 1960’erne var meget omtalt. Denne ideologi samler ideer og teorier baseret på Karl Marx analyse og kritik af kapitalismen. De unge studerende var træt af det materialistiske fokus af succes, hvilket har stor sammenhæng med marxismen og budskabet bag.


Hippiern

Disse mennesker ses ikke som en gruppe, men nærmere
folk med en anden livsstil. Hippierne gjorde

oprør imod det borgerlige samfund og gik derfor igennem en helt ny livsstil imod alle normer og retningslinjer. Det skete blandt andet ved at klæde sig i farverigt tøj, med stor inspiration fra østen. Derudover lod størstedelen af mændene håret vokse langt, nøjagtig ligesom kvinderne. Disse mennesker var i protest mod fastlåste og konservative kønsroller, som fastsatte regler for kønnene.


Provoerne

Provo-bevægelsen kom fra Holland, hvor venstreorienterede forsøgte at provokere borgerskabet med
aktioner, happening og andre forstyrrelser. Med inspiration fra diverse provokatører, gik disse mennesker rundt med bagdelen bar, blot for opmærksomheden og provokationens skyld. Den danske provo-bevægelse opstod oprindeligt i 1967, med Preben Meedom og Jan Michaelsen i front.

 

Feministerne

Denne gruppe bestod primært af kvinder, som gerne ville dele et helt bestemt budskab. De blev også

kaldt rødstrømperne og kæmpede for ligestilling mellem kønnene. Disse feminister identificerede sig med kvindebevægelsen, som udsprang af den amerikanske socialistiske kvindebevægelse ”The Redstockings”. Gennem kampagner og demonstrationer rettede kvinderne opmærksomheden på uretfærdighederne i samfundet, herunder lige rettigheder og løn mellem kønnene.

 

Kollektivisterne

I 1968 valgte en helt del unge mennesker at ændre livsstil og dermed også nye former for bolig og
fælleskab. De flyttede sammen i kollektiver, ofte i ældre huse eller patriciervillaer med plads til mange mennesker. Herunder var et af de mest populære kollektiver kaldet ”Maos Lyst”, som lå i Hellerup og husede gennem perioden utrolig mange unge kollektivister.

 

550 Replies to “Karakterisering – Hvem var med?”

  1. Pingback: خرید کریو
  2. Thank you for posting this awesome article. I’m a long time reader but I’ve never been compelled to leave a comment. I subscribed to your blog and shared this on my Twitter. Thanks again for a great post!

  3. Pingback: مه پاش
  4. Pingback: اسکوتر

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *