Under ungdomsoprøret fandtes forskellige grupperinger, som sammen samlede sig i et fælleskab. Der kunne sagtens bo folk fra alle grupperinger i samme kollektiv. Forskellen på deres titler havde blot noget at gøre med handling, opførsel og attitude. 

 

Studenterne

Ungdomsoprøret blev også kaldt studenteroprøret, som selvfølgelig hænger sammen med, at
størstedelen af oprørerne bestod af studenter. Den studerende ungdom var på dette tidspunkt specielt inspireret af marxismen, som netop i 1960’erne var meget omtalt. Denne ideologi samler ideer og teorier baseret på Karl Marx analyse og kritik af kapitalismen. De unge studerende var træt af det materialistiske fokus af succes, hvilket har stor sammenhæng med marxismen og budskabet bag.


Hippiern

Disse mennesker ses ikke som en gruppe, men nærmere
folk med en anden livsstil. Hippierne gjorde

oprør imod det borgerlige samfund og gik derfor igennem en helt ny livsstil imod alle normer og retningslinjer. Det skete blandt andet ved at klæde sig i farverigt tøj, med stor inspiration fra østen. Derudover lod størstedelen af mændene håret vokse langt, nøjagtig ligesom kvinderne. Disse mennesker var i protest mod fastlåste og konservative kønsroller, som fastsatte regler for kønnene.


Provoerne

Provo-bevægelsen kom fra Holland, hvor venstreorienterede forsøgte at provokere borgerskabet med
aktioner, happening og andre forstyrrelser. Med inspiration fra diverse provokatører, gik disse mennesker rundt med bagdelen bar, blot for opmærksomheden og provokationens skyld. Den danske provo-bevægelse opstod oprindeligt i 1967, med Preben Meedom og Jan Michaelsen i front.

 

Feministerne

Denne gruppe bestod primært af kvinder, som gerne ville dele et helt bestemt budskab. De blev også

kaldt rødstrømperne og kæmpede for ligestilling mellem kønnene. Disse feminister identificerede sig med kvindebevægelsen, som udsprang af den amerikanske socialistiske kvindebevægelse ”The Redstockings”. Gennem kampagner og demonstrationer rettede kvinderne opmærksomheden på uretfærdighederne i samfundet, herunder lige rettigheder og løn mellem kønnene.

 

Kollektivisterne

I 1968 valgte en helt del unge mennesker at ændre livsstil og dermed også nye former for bolig og
fælleskab. De flyttede sammen i kollektiver, ofte i ældre huse eller patriciervillaer med plads til mange mennesker. Herunder var et af de mest populære kollektiver kaldet ”Maos Lyst”, som lå i Hellerup og husede gennem perioden utrolig mange unge kollektivister.

 

634 Replies to “Karakterisering – Hvem var med?”

  1. Thank you for your own efforts on this web page. My mother delights in managing internet research and it’s really simple to grasp why. We all learn all concerning the dynamic method you provide priceless tactics on this web blog and as well as increase response from other people on that issue then my girl has been studying a lot. Take advantage of the remaining portion of the year. You’re the one doing a really great job.

  2. I wanted to compose you the tiny word to give many thanks yet again about the stunning tips you’ve shared in this case. This has been wonderfully open-handed with you to grant openly all many individuals might have offered for sale for an e book to make some dough on their own, mostly seeing that you could possibly have tried it if you ever wanted. These ideas likewise acted like the fantastic way to fully grasp that other individuals have the same interest the same as my very own to see whole lot more around this condition. I’m sure there are several more pleasurable periods in the future for individuals that check out your website.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *